| Om datingprofiler |
|
| Skrevet af Marlena Moya | |||
| Tirsdag, 10 Februar 2009 18:55 | |||
|
Måske er det en fetich hos mig, eller som jeg selv vælger at omtale det ”en elsket erhvervsskade” – men jeg er altså vild med at læse datingprofiler, og jeg kan også finde på at skrive til netdateren, at det er en fantastisk profil, som de har lagt ud, for man får vel gerne rose, uanset hvem man er eller hvilke intentioner man har.... Her er en, som jeg virkelig kan lide – og jeg har også fået lov til at offentliggøre den. ”Jeg er helt sikkert en spændende pige på 39 fagre somre – Kreativ (måske lidt for kreativ i visse situationer, men med medfødt respekt for andre mennesker, er det helt sikkert et positivt træk) Fleksibel (nej, jeg er ikke bøjelig alle retninger - rent fysisk, sådanne mennesker har jeg faktisk set på teater i Beijing) Humoristisk (nej, jeg tjener ikke mine lommepenge på stand-up, men jeg elsker at sprudle, og mener at humor kan være ren livseleksir) Innovativ (forhindringer er ikke et alias for umulige ting, i min verden - det er udfordringer som skal løses - udfra et vurderings og prioritetsforhold, som sættes af de implicerede) Pæn (det synes jeg faktisk at kunne sige, Audrey Hepburn møder hende den "lille og buttede med mørkt og krøllet hår”) Spontan (det vil jeg i alle fald gerne selv tro, ikke alt skal vendes og drejes, impulser er til for at føles, og tanker og drømme er til for at virkeliggøres) Vil gerne møde en kæreste og sparringspartner, som er fri af tidligere forhold, og som gerne vil spendere tid med en kvinde, som elsker at være feminin, vil behandles som en DIVA og vil yde for den hun elsker, uden forbehold - og som ikke vil skuffes af smarte playere og verbalflirtere.”
|
|||
| LAST_UPDATED2 |





Kommentarer
* Prøv at skille dig ud fra mængden med din personlighed og dine interesser, fx hvis du har en brændende interesse for kunst eller motorcykler. Det er detaljerne, der får din profil til at skille sig ud fra mængden. Fortæl, hvorfor du er unik.
* Undgå at skrive negative ting. Beklag dig ikke og fortæl ikke om ulykkelige ting, der er sket i dit liv. Undgå at beskrive dig selv som et offer for omstændighedern e. Vær positiv og optimistisk.
* Vær tydelig, når du skal beskrive, hvad du søger. Fortæl, om du leder efter: kærlighed eller blot venskab. Det hjælper andre, der har samme ønske.
* Læs din beskrivelse omhyggeligt igennem. Kontrollér stavning, kommaer, punktummer, og grammatik. Betragt din beskrivelse på samme måde, som hvis du skulle vælge tøj til din første date. Selvom klæder ikke skaber kvinden eller manden, så vil man alligevel ikke virke sjusket eller kedelig.
* Indsæt et billede af dig selv. Fyld fotoalbummet. Det er lige meget, hvordan du ser ud. Hvis du indsætter et billede, får du flere svar.
* Sidst, men ikke mindst, anvend humor!
Teksten er taget fra www.e-kontakt.dk/tiotips.asp
Håber det,
Signe
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.