| dating online |
| Skrevet af Jenny R | |||
| Tirsdag, 26 August 2008 21:06 | |||
|
Ind imellem træffes man af fantiske oplevelser, som får livet til at få en ekstra dimension. Min total utekniske veninde stod for ugens absolutte højdepunkt. Hun ville gerne vide hvorfor jeg havde notater liggende på mit sofabord, med nogen som skulle ”træffes på en line” !! Fantastisk. Her taler vi om den sødeste og mest betænksomme pige medio tredive, hun arbejder som blomsterdekoratør, og er ualmindelig dygtig – bare ikke til det der med computere og internettet er jeg tilbøjelig til at tro, at hun forestiller sig værende noget man putter vare i i en international butik, eller næsten... I alle fald sidder vi og drikker te i min stue og som det kommunikative fjols, som jeg ind imellem kan være, har jeg glemt at slukke min mobiltelefon, som naturligvis ringer... undskylder mig, og vandrer ind på børnenes værelse. Ikke blot for at tale uden at spolere hyggen maximalt, men også for at få bedre dækning på telefonen. Efter en kort samtale vender jeg tilbage til stuen, og ser hende sidde med nogle af mine notater i hånden, hvilket er helt okay – denne pige ville jeg uden den mindste tøven lade læse de mest hemlige sider i min dagbog . Hun kigger op i et deltagende smil, og undrer ”hvem det er der skal træffes på en line” ? Jeg er ikke altid den skarpeste kniv i køkkenskuffen, og kigger totalt ubegavet og undrer ”HVAD”? Ja, hvorfor står har du en hel side hvor der i en mængde forskellige vinkler står – dating on line,- jamen naturligvis, man kan jo undre! Som nær og betroet veninde ved hun hvad jeg laver, at jeg skriver på min computer – men hvad det indebærer og hvorfor folk læser der, når man kan købe det i papirformat og tage det med drivhuset, kan naturligvis være uforståeligt - men jeg blev næsten rørt. Tænk, at opholde sig i denne superinternetiserede verden, og bare være så dejlig ren i sin tanke – dér er det bare tulipaner og langstilkede roser der gælder – en fasinerende og utrolig befriende oplevelse at møde en rigtig ægte dating online-jomfru. Jenny R
|
|||
| LAST_UPDATED2 |




