Det er spørgsmål, som jeg faktisk har stillet mig selv nogle gange her indefor den sidste tid – ikke fordi jeg går igennem endnu en kvindelig eksistentiel krise, men fordi man er pinedød tvunget til at tage stilling til det, når man skal lave sin profil på en datingside.

Da jeg besluttede mig for at følge efter Tarzan gennem lianerne, og prøve mig i datingjunglen, besluttede jeg mig også samtidig for, at hvis jeg skulle profilere mig selv, skulle det være 100 % ærligt. Ikke noget med at skære i det faktiske vægttal eller at fifle lidt med både højde, alder og kropsbygningen (atletisk,- det er vel en skøn betegnelse) Så op på hesten, og igang med alle sandhederne og de aktuelle realiteter. 38 år, 58 kg, ikke så atletisk som man kunne ha været – og ja, jeg kan faktisk li at både festryge og festdrikke. Har 2 glade børn, som ikke altid bor hos mig, og en hund, som faktisk mere ligner på en kælegris, og derfor hedder Babe. Min hang til orientalsk mad og mørkhårede mænd, er et uundgåeligt faktum, ikke at kombinationen behøver at være synonym, men det er da en mulighed.. Vil gerne have en mand der er humoristisk (ikke for meget Jim Carrey)selvsikker (ikke for meget spejl, men på den selvbevidste måde) og social (her menes i samvær med andre, men ikke nogle mangfoldige sexuelle fantasier til Jenny) –men det er ikke let. Hver gang jeg vælger et superlativ til at beskrive ham der drømmemanden, prinsen i den hvide Toyota eller hvad vi nu skal kalde ham, så kan det vendes til noget meget negativt, som får det til at løbe koldt ned af underbenene, og tæerne krymper sig langsomt sammen til ingenting.

En bekendt af mig beskrev en gang sin nye kærlighed i fantastiske vendinger, og hver gang han var færdig med en sætning havde mit visuelle billed vandret til en ny tegneseriefigur – og hun var ingen Nora Malkeko, hun var en flot og meget sympatisk pige, som stadig er en god ven til mig, men betgnelsen var så umanerlig ringe. Tænk om min beskrivelse af mig selv og ham jeg gerne vil træffe, får samme associationer hos andre mennesker, det gælder om at vælge rigtigt. Har engang lært at man bare har 7 sekunder til at sælge sig selv første gang man træffer et andet menneske, værende sig fysisk eller via kommunikationsmiddel. Det er ikke lang tid, så man vil jo gerne ha de rigtige signaler sendt ud.

Jeg har lært en del om mig selv, og jeg har også lært, at jeg fungerer bedst ved at være 100% genuine Jenny, så må varen sælge i mere begrænset omfang, eller gemmes til næste sæson – jeg kan ikke gå på kompromis med egen værdier når de skal præsenteres som salgsargument og jeg har da fået respons på at ikke alle synes, at jeg er helt til Andeby.

Stå på dig selv, lad dig ikke henrive af muligheden for at blive hende eller ham du ikke er, tænk på hvor skuffet du ville blive hvis du selv blev bemødt af samme taktik – jeg er ret tilfreds med det jeg har at tilbyde, og jeg er helt sikkert på at du har mange unikke og fantastiske ting som du kan bidrage med, også.

Jenny R