Det var faktisk det første han sagde til mig, Mats fra Falsterbo. En dejlig og meget tiltalende mand fra Skåne, som helt sikkert havde smeltet mange svenske pigehjerter i tenage-tiden. Han havde ikke svensk hockey-hår, og heller ingen gyldne sko, og han var faktisk både galant og herlig at kommunikere med, han var bare så lille...... Ikke en centimester over 1.60.

Jeg synes ikke at jeg har fordomme, og jeg går altid på ”scenen” med åbent sind, men visse ting passer bare ikke med de indstillede kriterier som ligger i os alle – uanset hvad vi gør for at ville tænke anerledes. Der er sikkert andre faktorer som gør at Mats aldrig ville blive min store kærlighed, men jeg kan blive så ked af, at jeg ikke kan abstrahere fra visse ting. I kender det godt, nogle af de der uskyldige og uforklarlige ting som vi fokusere på når vi træffer nye mennesker, og som vi bare ikke kan forenes med – uanset hvordan vi vender den. Og sådan var det med lille Mats og hans 160 centimeter. Det er ikke for at jeg holder modelmål, faktisk ikke på nogle leder eller kanter, det kan bare ikke forklares.

Men bortset fra højder, havde vi en utrolig hyggelig aften – jeg var lækker, havde en rigtig god hårdag og var tilpas i det udvalgte outfit, og Mats var en galant og opmærksom kavaler, og havde helt sikkert stor andel i en meget vellykket lørdag aften. Vi spiste, vendte verdensfreden, diskuterede mine og dine børn samt internordiske forskelligheder, vi dansede og drak kolde øl under varme tæpper på en optimistisk udeservering i Nyhavn – alt ialt en superaften.

Mats forblir en af mine gode datingoplevelser, og har bestemt ikke skræmt mig for at prøve at finde den fortsatte lykke med online dating – og vi var også helt enige om at fortsætte på chatten og at sammen kunne gå ud og grine lidt af verden, når det passer ind.

Jenny R