"DatingNyts mission er et uafhængigt site, som frit formidler erfaringer, fakta, test, tanker og funderinger omkring dating"
Redaktionen
Banner


Dating i mørket Email
Skrevet af Administrator   
Onsdag, 16 September 2009 10:42
Det er nok ved at være slut med lyse aftner - eller i alle fald de sene aftner, for 2009. Vi går et farverigt og spændende efterår i møde, hvor der er utallige muligheder for
 
Nye dates Email
Skrevet af mm   
Torsdag, 03 September 2009 13:33
Sommeren er vist mere eller mindre på vej videre på sin globale færd, og med den kommer det utrolig inspirerende og farverige efterår.
Jeg er klar...
Har linet op med inspiration og motivation - dating, forhold og nye relationer, står der i kalender. Det er bare tiden der begrænser mig.
Det har været en fantastisk sommer, hvor jeg har mødt så mange positive og livsglade mennesker. Mange har bedt om hjælp i deres søgen efter en ny kærlighed, og flere har, heldigvis, følt at de har fået nye værktøj og hjælpemidler, efter vores bekendtskab.

DatingNyt.dk udvikler sig hele tiden, og vi står overfor en fornyelse, som er utrolig spændende - så spænd sikkerhedsbælterne, og glæd jer til endnu en tur i forreste vogn på datingkarusellen.

Marlena

 
Bedre sent, end aldrig nogensinde Email
Skrevet af marlen   
Søndag, 16 August 2009 08:46

Nu er min sommerferie slut, den har været lang, tiltrængt og rimelig tør, og det er ikke at kimse af når man har valgt at holde sin efterlængtede ferie i vores, til tider, ret så ustabile land.

Men nu er der fuldt opladede batterier, og massere ny inspiration til at dele med sig af. NU skal der dates!!

Vi høres ved lige om lidt,

Kram Marlena

 
Dejlig romantisk film Email
Skrevet af Marlena   
Lørdag, 13 Juni 2009 14:51
- med et befriende touch af humor.

Så en dejlig film igår, som jeg helt sikkert kan anbefale til andre som kan lide varme romantiske komedier, med stærke personligheder og et mennskeligt samspil, som bringer smilet frem på læben.

”Att göra en pudel” svensk film fra 2006, instruktør Anette Winblad von Walter

Karismatiske og søde Rita arbejder som hundefrisør på en lille salon i Stockholm. I sin sparsomme fritid tager hun sig af sin meget krævende plejemor, Edith. En dag får Rita et reklameblad med tilbud om et selvrealiserende kursus – der møder hun den hensynsløse sladderjournalist, Knut.
En hyggelig og varm film, som viser en dejlig side at nogle herlige personligheder – Eagle Eye Cherry spiller en af birollerne og musikken, som er til at smelte over, fremføres af suveræne Jill Johnsson.

Se den – Filmtrailer kan ses her

 
Livet leger... Email
Skrevet af Marlena   
Fredag, 12 Juni 2009 17:38
Det blir bare bedre og bedre –
I samarbejde med Stinne Lund , redaktør her på DatingNyt.dk – er jeg i gang med at skrive en bog med arbejdstitlen ”Datinghåndbogen for nysgerrige singler”. Det er en spændende udfordring, og man skal virkelig kæmpe for at begrænse sig. Nu mere vi arbejder med emnet, nu mere opslugte blir vi, så der er et fantastisk effektivt værktøj i støbeskeen. Bogen vil blandt andet blive solgt via datingNyt.dk

... forsætning følger,

God weekend, og husk at regnvejr er ren substral for kærligheden.
Marlena

 
De små datingdetaljer
Skrevet af Marlena Moya   
Mandag, 01 Juni 2009 18:01
Vi har vel næsten alle oplevet, at man har en veninde eller ven som dater en person, som vi absolut ikke kan se noget sympatisk i  - overhoved. Ucharmerende, utiltalende, usympatisk, samt en helt række andre u-ord, som absolut ikke er flatterende for denne person. Tilbage står man med en følelse af, HVORFOR?

Er det fysisk bestemt hvad det er der tiltrækker os til en bestemt person frem for en anden? Er der en kemisk grund til at vi ikke bliver forelsket i den person, som det egentlig havde været perfekt at blive forelsket i? Vennen, som har det hele, men som hjertet aldrig rigtig slog for, på den måde.Hvad der gør at der kan være ting ved een person som vi tolerere og leve med, og ved en anden person kan vi slet ikke leve med disse små datingdetaljer?

Der er skrevet mange og lange afhandlinger om tiltrækningsprocessen mellem to mennesker . Der er forsket i både hjerte og hjerner, for at finde en løsning på gåden til at vi elsker netop den ene frem for den anden . Men et egentlig synligt og acceptabelt resultat, har jeg ikke stødt på. Jeg er stadig nysgerrig for at vide hvorfor jeg tabte alt jeg havde til ham jeg gjorde, trods at han havde mange små vaner og ting han gjorde, som jeg ALDRIG har accepteret eller nogensinde vil finde mig i, hos en anden.

En ting er helt sikkert, jeg definerer ikke mig selv som en pige der uvilkårligt går på kompromis – og jeg kan nævne mange ting ved min drømmeprins, som jeg aldrig ville at han skulle indeholde som person. Men jeg har jo samtidig bevist gang på gang, at i en cocktail med amoriner og forhøjet hjertebanken, så er jeg faktisk vældig dygtig til at kompromittere med mig selv og mine ønsker. Har nogen som jeg siddet på venindeaftner, med en vodkaæble i den ene hånd og en farlig intensiv gestikulering med den anden, og fortalt stolpe op og stolpe ned, om pung i baglomme, hvide sokker i sandaler, gele i håret (trods at jeg gennemlevede teenageår i 80´erne) joggingbuksr med elastik ved fødderne, halvtør humor og et intensivt forhold til sportsprogrammer?  Jo, der var både definerede krav når det gjaldt den indre og den ydre side af prinsen. Indskrænket og fordomsfuldt, kan mange sige – men det er ikke sandt. Det var min kravspecifikation, som gjorde at jeg kunne starte et sted med min søgen efter ham jeg gerne ville finde.

Hvorfor er det så sådan, at når der sidder den søde, dejlige og pæne fyr overfor en – denne dag iklædt et lækkert outfit – med pungen i baglommen, så kan det vælte hele korthuset, og noget i mig kan få den lille ting til at betyde alverden?

Jeg tror, at det er en indbygget ubevidst udvægelsesproces, som går i gang. For at blive helt teoretisk og praktisk, og for at kunne forholde mig til det – så ser jeg det, som samme situation, som når man feks skal handle bil. Man laver en kravliste for at kunne overskue markedet, og undervejs kan jeg ændre både ønske om farve og model, men jeg  havde i alle fald et udgangspunkt, som gjorde at jeg gik til en specifik butik som jeg formodede solgte det jeg ville ha. Nu er jeg jo kvinde, og derfor kan der være mange øjeblikkelige og udenforstående faktorer som spiller ind i min udvægelsesproces, men det er også det der gør at jeg kan ændre mine prioriteringer. Vi er naturligvis sat sammen af mange påvirkninger, både fysisk og intellektuelt – og vi behøver ikke alle en kravspefikation for at kunne handle – men med al respekt for vores forskellige måder at vælge på, tør jeg hævde at få af os får den prins som vi selv troede vi skulle ha, da vi startede hele datingprocessen.

Jeg betaler selv min pris for min selektering, også når det er mig der bliver frasorteret fordi jeg tydeligvis ikke var hans drømmekvinde – og det gir både blødende sår og overtryk i hjernen en gang imellem. Men det er mit valg, og jeg er tryg med min viden om at jeg har et udgangspunkt i hvad jeg ikke vil ha, at det så beviseligt og uden forklarlig årsag sikkert vil have en mindre betydning når han står der, er også ok, bare at jeg føler at det er rigtigt for mig!


 
Ord du IKKE skal bruge på din date
Skrevet af Marlena   
Torsdag, 28 Maj 2009 10:29
Der er ord og udtryk som er hippe at bruge, og så er der bestemt også ord, som vi bare skal stryge i datingordbogen, og helt lade som om vi aldrig har stiftet bekendtskab med. Disse datingrelaterede ord, som før kunne skabe intime scener og bruges i en romantisk vending er YT –
- som med mange andre modeting, kan vi altså nu tilføje datingord til listen som skal opdateres, hvis du vil være med på den rigtige retoriske bølge.

Kæle,at kælen, at være kælen - en absolut no-go som mere relaterer til det husdyr du måtte være i besiddelse af  -

Sød, at se sød ud – din Caffe Latte kan være for sød, eller tilstrækkelig sød, din datter er helt sikker t sød i sin nye blomstrede kjole  - men din nye date er ikke sød at se på... sexet, hot, sofistikeret eller trendy, men IKKE sød.

Diller, en diller, min diller – nej, nej og atter nej. Kæleord for kønsorganer er ikke på plakaten, har du behov for at navnegive nogenting, så køb en hamster...

Pille, at pille – pille er et ord som kan bruges i medicinsk terminologi som en helseforbedrende ting du sluger med vand til, eller hvis du skal til fodterapeuten og denne skal pille på dine fødder – det er IKKE sexuelt relateret, og kan  i korrekt forkert (!) dating sammenhæng ha en meget afvisende effekt..

Kontaktannonce, en kontaktannonce – før var det, for visse, det mest spændende ved en Søndagsavis, hvis formål ellers var at skabe rygproblemer for dem som skulle slæbe den rundt. Idag skriver vi datingprofiler på datingsider. Kontaktannonce blev et negativt ladet begreb, hvor man mente, at folk der ikke fik nap på første klasse, fik en anden og sidste chance.SÅ forkert, det var søde og kortfattede personlige annoncer, som folk skrev for at træffe en livsledsager, når  de havde overskud og intelligens nok til at vide at lokalområdet ikke kunne byde på mere som matchede krav og ønsker.... Det var kontaktannoncerne som opfandt begreb som kærlig- ærlig og billetnummer, og hvor ville vi være rent datingmæssigt, om ikke denne forhistorie havde været så populær?

God fornøjelse...

 
Min hektiske datinguge
Skrevet af Marlena   
Mandag, 25 Maj 2009 09:48
JUHU – har arbejdet på en artikel om datingglade mænd uden mod til at tage sig videre i denne forunderlige datingverden, og nu er jeg endelig klar…
Er der noget så godt som et hårdt men veludført arbejde, som man så bare kan sætte sig ned og vente på feedback på?
Jeg er bedst under pres, men har egentlig altid gerne ville kunne skrive på forhånd, og have materialet klar i rigtig god tid, men endnu har det ikke lykkedes.
Har til gengæld interview´et en masse søde og dejlige single mænd, som bare venter på at møde spontane, glade og ærlige piger – tænk, at man stadig bruger fænomenet (k)ærlig, jeg troede, at det forsvandt langsomt med de traditionelle kontaktannoncer, men jeg er blevet klogere.....
Ha en herlig og solrig uge...

 
Forelskede mennesker Email
Skrevet af marlenamoya   
Torsdag, 07 Maj 2009 08:42
Måske kigger jeg mere efter forelskede mennesker når solen skinner. Måske har jeg mere overskud til at iagttage og observere, når det er varmt og jeg kan føle mig fri fra kuldens greb? Jeg ved det ikke, men en ting er sikkert, jeg ser dem nu – alle de glade og forelskede mennesker.
Sprudlende, smilende og med et sjældent overskud, er vel nogle af de superlativer som vi kan klistre på folk i denne dejlige ekstatiske tilstand, og hvem kan andet end at smile med dem? Findes der noget bedre end at svæve rundt på de berømte små lyserøde skyer, og bare føre at hele kroppen pulserer af hormoner og hvad det nu ellers er der pisker rundt i banerne....
Her er lidt fakta, som jeg fandt da jeg cirkulerede rundt for at få inspiration til min definition:
” Forelskelse, kærlighed og begær er 3 forskellige følelser eller måske snarere primitive drifter, som kan måles 3 forskellige steder i hjernen, fordi hver tilstand udløser forskellige hormoner. På engelsk har man interessant nok ikke to forskellige ord for forelskelse og kærlighed. Forelskelse er en af menneskets stærkeste oplevelser.” (Wikepedia)
” Forskerne har fundet ud af, at intens romantisk forelskelse, som fysiologisk foregår i højre hjernehalvdel, har mere at gøre med aspekter som motivation, belønning og drivkraft end det har med følelser og sex at gøre”(wikepedia)
” Nogen mener, at forelskelse og begær er opstået på to forskellige stadier i menneskets udvikling. Først kom begæret, meget senere kom så forelskelsen.”(wikepedia)
” Forelskelse mellem to voksne er rent biologisk sandsynligvis en viderebygning af mor-barn-tilknytningen, der jo er psykologisk og ikke biologisk betinget.”(wikepedia)
Jeg synes, at det er fantastisk – tænk engang, at denne fantastiske følelse er fortolkningsfri, og at vi heldigvis hver især kan have vores helt egen oplevelse omkring det at være forelsket. Vi kan reagere stærkt eller ej både fysisk og psykisk, og der er heldigvis ingen tidsbegrænsning på. Hver gang jeg oplever at folk er ”fanget ” i denne rus blir jeg glad, og håber, at følelserne er gengældt af en ligeså forelsket partner.
Håber at du kan finde din store kærlighed – det kunne jo være via online dating.....

 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Næste > Sidste >>

JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL