Kender I een af de her uger, hvor man er møder på arbejde mandag morgen, og inden man ser sig om, spørger kollegaerne hvad man skal lave i weekenden? Weekenden!! – det er jo først på ugen? Men nej, så er det fredag eftermiddag, og ugen er bare pist borte væk forsvundet. Jeg har haft en sådan uge.
Synes ellers at jeg havde rimelig god opbygning over ugens dage – en snorlige tidsplan, med massere af tid til både sociale arrangementer, personlig forkælelse og både kvantitativ og kvalitativ tid til børnene. Men da først toget kom op i fart, nåede jeg hverken at hoppe på eller stige af – jeg bare kørte med og forsøgte at få set lidt på vejen. Har altid haft een eller anden vrangforestilling om at jeg elsker højt tempo og en puls som banker højt og eftertrykkeligt i årene, men endten er jeg blevet ældre eller også er det en uopnåelig status, som jeg har lige så store chancer for at få, som jeg har for at vinde Touren. Jeg er totalt rundforvirret efter ugens tempo, og højdepunktet var vel da jeg stod i børnehaven med vejrtrækning over brysthøjde og et barn som absolut ikke ville ha haft leverpostej med på madpakken – og pædagogen bare blev ved at stirre på mig, efter mit farvelritual. Havde ikke en anelse om hvorfor hun kiggede så intenst på mig, og da hun spurgte om vi så skulle gå ind, var jeg helt blank. Med en vis portion af pædagoisk medlidenhed nikkede hun underforstået – og sagde med autoritær stemme ”forældresamtalen – idag kl 8.15?” Ahh, naturligvis (klokken var nu 9) – det er vel ikke noget under at de hævder, at mit stakkels barn af og til kan virke lidt distræt – hun har jo lært af en sand mester. Nu må det være slut.
I denne uge har jeg;
Glemt en tandlægetid – og stadigvæk ikke fået ringet og bekendt, samt bestilt en ny
Glemt at det var gymnastikdag onsdag, og absolut ikke tirsdag, som jeg hårdnakket påstod.
Helt overset at jeg skulle ha vasket spejderuniformen, som blev smurt ind i trylledej forrige uge, så det stakkels barn måtte møde op i helstiv blåmejse uniform.
Glemt at det var min tur til at have hjemmebagt med på arbejde – og måtte endnu engang forsøge at overbevise kollegaerne om at min ovn er i udu.
Glemt hunden ved bageren, eftersom jeg var forbybet i dagens avis, og en flink mand (formodentlig ikke single) kom med den dybt forurettede hund. Ush, det er ikke første gang.
Det er så bare nogle af de ting, som jeg kan huske at jeg har glemt – så næste uges store mål, er at jeg absolut ikke kan lave en liste som denne.
SÅ nu er det weekend, og jeg tror, at det er tid til seriøs selvransagelse – og så en eftertragtet date med mig selv og min dårlige samvittighed.
Så er det fredag og en dejlig weekend ligger frem for de fleste af os. For mig er det i alle fald rendyrket lykke. To hele dage, hvor jeg skal gøre alt i MIT tempo, på min facon og helt efter mit hoved. Ingen dating i weekenden, bare sene aftener med online dating og rødvin – det blir faktisk dejligt med enetid for jeg og MAC (mit hvide vidunder på mit skrivebord).
Jeg er en social og venneglad person, men i denne weekend vil jeg bare være mig – ja, det vil sige at børnene og deres weekendlegekammerater og deres afhentning og udbringningsforældre kommer jo også – men så er det også bare mig og et par afslappede glade børn.
Nyd det på din måde – hvordan vælger du din helt egen weekend? Hvad er din egocentriske drømmeweekend? – og hvor tit tillader du dig at gøre præcis som du vill?
Jeg gør det i denne weekend, så ha en rigitg god een
Det var faktisk det første han sagde til mig, Mats fra Falsterbo. En dejlig og meget tiltalende mand fra Skåne, som helt sikkert havde smeltet mange svenske pigehjerter i tenage-tiden. Han havde ikke svensk hockey-hår, og heller ingen gyldne sko, og han var faktisk både galant og herlig at kommunikere med, han var bare så lille...... Ikke en centimester over 1.60.
Jeg synes ikke at jeg har fordomme, og jeg går altid på ”scenen” med åbent sind, men visse ting passer bare ikke med de indstillede kriterier som ligger i os alle – uanset hvad vi gør for at ville tænke anerledes. Der er sikkert andre faktorer som gør at Mats aldrig ville blive min store kærlighed, men jeg kan blive så ked af, at jeg ikke kan abstrahere fra visse ting. I kender det godt, nogle af de der uskyldige og uforklarlige ting som vi fokusere på når vi træffer nye mennesker, og som vi bare ikke kan forenes med – uanset hvordan vi vender den. Og sådan var det med lille Mats og hans 160 centimeter. Det er ikke for at jeg holder modelmål, faktisk ikke på nogle leder eller kanter, det kan bare ikke forklares.
Men bortset fra højder, havde vi en utrolig hyggelig aften – jeg var lækker, havde en rigtig god hårdag og var tilpas i det udvalgte outfit, og Mats var en galant og opmærksom kavaler, og havde helt sikkert stor andel i en meget vellykket lørdag aften. Vi spiste, vendte verdensfreden, diskuterede mine og dine børn samt internordiske forskelligheder, vi dansede og drak kolde øl under varme tæpper på en optimistisk udeservering i Nyhavn – alt ialt en superaften.
Mats forblir en af mine gode datingoplevelser, og har bestemt ikke skræmt mig for at prøve at finde den fortsatte lykke med online dating – og vi var også helt enige om at fortsætte på chatten og at sammen kunne gå ud og grine lidt af verden, når det passer ind.
Ligger i mælkebad med agurkeskiver på mine tunge øjenlåg...... gad vide om det er en skrøne?
Helt så bokstaveligt er det nu ikke, men iaften skal jeg på date, og jeg vil gerne være overnaturlig lækker. Det har jeg lyst til.
Der er en utrolig forskel på følelser når man skal på denne første fysiske date, efter mange måneders intens internet dialog - og iaften er det med svenske Mats, og jeg vil gerne være lækker. Ikke fordi jeg skal være forføre eller blive forført, men fordi det er en dejlig lørdag, en dejlig følelse og fordi jeg har lyst til at være det.
Børnene på besøg hoss deres moster, og jeg har en dejlig arbejdsro - skal virkelig nyde en Jenny-aften, med Mats som en herlig og forhåbentlig attraktion. Vi skal spise på en hyggelig restaurant i det indre København, og jeg håber at stemningen modsvarer stedets romantiske atmosfære, for så blir aftenen skøn.
Til Mats og hans søde svenske gloser har jeg ikke de største kæreste-forventninger, men jeg har det til aftenen, det ligsom pirrer i maven, og for en gangs skyld har jeg rigtig lyst til at gå ud - derfor satser jeg hele puljen, og tar risikoen at det kan floppe, for jeg er i humør, og smilet bare står helt oppe i øjenbrynenen - så kom an København og lørdag aften, jeg er på vej.....
Det er spørgsmål, som jeg faktisk har stillet mig selv nogle gange her indefor den sidste tid – ikke fordi jeg går igennem endnu en kvindelig eksistentiel krise, men fordi man er pinedød tvunget til at tage stilling til det, når man skal lave sin profil på en datingside.
Da jeg besluttede mig for at følge efter Tarzan gennem lianerne, og prøve mig i datingjunglen, besluttede jeg mig også samtidig for, at hvis jeg skulle profilere mig selv, skulle det være 100 % ærligt. Ikke noget med at skære i det faktiske vægttal eller at fifle lidt med både højde, alder og kropsbygningen (atletisk,- det er vel en skøn betegnelse) Så op på hesten, og igang med alle sandhederne og de aktuelle realiteter. 38 år, 58 kg, ikke så atletisk som man kunne ha været – og ja, jeg kan faktisk li at både festryge og festdrikke. Har 2 glade børn, som ikke altid bor hos mig, og en hund, som faktisk mere ligner på en kælegris, og derfor hedder Babe. Min hang til orientalsk mad og mørkhårede mænd, er et uundgåeligt faktum, ikke at kombinationen behøver at være synonym, men det er da en mulighed.. Vil gerne have en mand der er humoristisk (ikke for meget Jim Carrey)selvsikker (ikke for meget spejl, men på den selvbevidste måde) og social (her menes i samvær med andre, men ikke nogle mangfoldige sexuelle fantasier til Jenny) –men det er ikke let. Hver gang jeg vælger et superlativ til at beskrive ham der drømmemanden, prinsen i den hvide Toyota eller hvad vi nu skal kalde ham, så kan det vendes til noget meget negativt, som får det til at løbe koldt ned af underbenene, og tæerne krymper sig langsomt sammen til ingenting.
En bekendt af mig beskrev en gang sin nye kærlighed i fantastiske vendinger, og hver gang han var færdig med en sætning havde mit visuelle billed vandret til en ny tegneseriefigur – og hun var ingen Nora Malkeko, hun var en flot og meget sympatisk pige, som stadig er en god ven til mig, men betgnelsen var så umanerlig ringe. Tænk om min beskrivelse af mig selv og ham jeg gerne vil træffe, får samme associationer hos andre mennesker, det gælder om at vælge rigtigt. Har engang lært at man bare har 7 sekunder til at sælge sig selv første gang man træffer et andet menneske, værende sig fysisk eller via kommunikationsmiddel. Det er ikke lang tid, så man vil jo gerne ha de rigtige signaler sendt ud.
Jeg har lært en del om mig selv, og jeg har også lært, at jeg fungerer bedst ved at være 100% genuine Jenny, så må varen sælge i mere begrænset omfang, eller gemmes til næste sæson – jeg kan ikke gå på kompromis med egen værdier når de skal præsenteres som salgsargument og jeg har da fået respons på at ikke alle synes, at jeg er helt til Andeby.
Stå på dig selv, lad dig ikke henrive af muligheden for at blive hende eller ham du ikke er, tænk på hvor skuffet du ville blive hvis du selv blev bemødt af samme taktik – jeg er ret tilfreds med det jeg har at tilbyde, og jeg er helt sikkert på at du har mange unikke og fantastiske ting som du kan bidrage med, også.
Som bekendt er jeg aktiv på et par danske datingsider – og er så heldig at jeg ofte får søde og ind imellem intressante tilbud om videre kontakt. Men idag kom den bedste. Der stod (i forkortet udgave, selvom der ikke er mange ord udeladt) – jeg er en dejlig og romantisk hanløve, som søger en spændstig hunløve, som jeg kan dele en pulserende kølle med. Med andre ord, vil du ha sex med mig?
Den er vel ikke til at misforstå, og man må da give manden, eller løven, at det er et frækt tilbud. Jeg sætter normalt pris på direkte tale, og har egentlig intet problem med at få serveret tingene up front – men her blev den ellers så kåde hunløve sørme lidt halvtam.
Pas på derude, der er mange brølende løver som gerne sætter tænderne i en uskyldig hind.
Ind imellem træffes man af fantiske oplevelser, som får livet til at få en ekstra dimension. Min total utekniske veninde stod for ugens absolutte højdepunkt. Hun ville gerne vide hvorfor jeg havde notater liggende på mit sofabord, med nogen som skulle ”træffes på en line” !! Fantastisk.
Her taler vi om den sødeste og mest betænksomme pige medio tredive, hun arbejder som blomsterdekoratør, og er ualmindelig dygtig – bare ikke til det der med computere og internettet er jeg tilbøjelig til at tro, at hun forestiller sig værende noget man putter vare i i en international butik, eller næsten...
I alle fald sidder vi og drikker te i min stue og som det kommunikative fjols, som jeg ind imellem kan være, har jeg glemt at slukke min mobiltelefon, som naturligvis ringer... undskylder mig, og vandrer ind på børnenes værelse. Ikke blot for at tale uden at spolere hyggen maximalt, men også for at få bedre dækning på telefonen. Efter en kort samtale vender jeg tilbage til stuen, og ser hende sidde med nogle af mine notater i hånden, hvilket er helt okay – denne pige ville jeg uden den mindste tøven lade læse de mest hemlige sider i min dagbog . Hun kigger op i et deltagende smil, og undrer ”hvem det er der skal træffes på en line” ? Jeg er ikke altid den skarpeste kniv i køkkenskuffen, og kigger totalt ubegavet og undrer ”HVAD”? Ja, hvorfor står har du en hel side hvor der i en mængde forskellige vinkler står – dating on line,- jamen naturligvis, man kan jo undre!
Som nær og betroet veninde ved hun hvad jeg laver, at jeg skriver på min computer – men hvad det indebærer og hvorfor folk læser der, når man kan købe det i papirformat og tage det med drivhuset, kan naturligvis være uforståeligt - men jeg blev næsten rørt. Tænk, at opholde sig i denne superinternetiserede verden, og bare være så dejlig ren i sin tanke – dér er det bare tulipaner og langstilkede roser der gælder – en fasinerende og utrolig befriende oplevelse at møde en rigtig ægte dating online-jomfru.
Jeg har en veninde som er ret facineret af hele den her fantastiske dating jungle. Hun er i et fast forhold med samme mand, og har været det de seneste år. De har dog en fælles aftale om, at hvis hun skal kigge på datingsider, af ren nysgerrighed, eller for at se hvad jeg beskæftiger mig med, så skal de gøre det sammen – hun må ikke tittelure alene.
Det skal ikke være mit job at dømme deres forhold,, og jeg skal heller ikke gøre mig klog på deres aftale, med det giver alligevel stof til eftertanke – er dating junglen en trussel mod det faste forhold? Smugkigges der når kæresten er dum eller ikke giver tilstrækkelig med opmærksomhed?
Læste i en avisartikel, at det specielt er kvinder der lægger profiler ud på datingsider, når krisen kradser på hjemmefronten. Behovet for opmærksomhed og/eller posetiv feedback får kvinderne til at teste markedet for verbal tilkendegivelse. Det er ikke et fysisk forhold de er interesseret i, men mere en penneven som kan flatere og flirte, så man mærker at pulsen stadig slår, og at ens tilstedeværelse er vigtigere end morgenkaffen og sportsnyhederne.
Så naturligvis er det et let og enkelt alternativ til at ty til. Jeg tror nu aldrig at min veninde vil andet end at forstå og kigge, men jeg kan se pointen i at han – og hun, ikke vil at det skal ske en ensom aften med et glas rødvin – men, på den anden side, siger det mere om det eksisterende forhold når man skal se trusler i en personificeret computer??
Som dater kan man ind imellem undre sig over hvad det lige præcis er, som går gennem hovedet på folk, når de lægger profiler ud på diverse datingsider .
Jeg sad igår og chekkede mails efter et par dage på landet uden internetforbindelse – må huske at få bestilt mobilt bredbånd. Frydede mig over at have fået 26 matchninger på min profil, og havde det lidt som en utålmodig hest i startboksen, for at komme igang med at åbne og læse. MEN det pudsige var at på listen i min Outlook kunne jeg se brugernavnene på mine potentielle bejlere linet op, og jeg må indrømme, at lysten til at stifte nærmere bekendtskab falmede, som en som en rose i en vase uden vand. Jeg troede, at et brugernavn skulle indikere den person som har valgt det, og så må jeg sige, at mange blir sorteret fra bare ved første introduktion. Sammenlign det med at du er til en fest med en masse folk du ikke kender og skal gå den berømte slaverunde ”Goddag, mit navn er JennyR” – hvorefter du blir præsenteret for mænd med navne som ”Fedfattig” ”22cmlang” ”Vådhund” og ”SvedePede” (dette er faktiske navne) – ville du ha lyst til kaste dig udi lystig konversation med een som kan finde påat vælge et navn som det?
Jeg blir lidt skræmt og det lyder måske overfladisk, men nej tak – vi har ikke valgt vor navne som børn, men når man får chancen, skal det altså være repræsentativt for mig – og min person. Håber dog at både ”SvedePede” og ”Vådhund” tar et koldt bad og kommer på bedre tanker.
Marlenas Dating Blog
Kender I een af de her uger, hvor man er møder på arbejde mandag morgen, og inden man ser sig om, spørger kollegaerne hvad man skal lave i weekenden? Weekenden!! – det er jo først på ugen? Men nej, så er det fredag eftermiddag, og ugen er bare pist borte væk forsvundet. Jeg har haft en sådan uge.
Så er det fredag og en dejlig weekend ligger frem for de fleste af os. For mig er det i alle fald rendyrket lykke. To hele dage, hvor jeg skal gøre alt i MIT tempo, på min facon og helt efter mit hoved. Ingen dating i weekenden, bare sene aftener med online dating og rødvin – det blir faktisk dejligt med enetid for jeg og MAC (mit hvide vidunder på mit skrivebord). 
Ligger i mælkebad med agurkeskiver på mine tunge øjenlåg...... gad vide om det er en skrøne?
Som dater kan man ind imellem undre sig over hvad det lige præcis er, som går gennem hovedet på folk, når de lægger profiler ud på diverse datingsider .