| Jeg er 33 år, kvinde og single, fordi jeg stadig ikke har truffet ham, som jeg vil dele mit liv med. Men er det en psykisk sygdom, som rammer få og/eller nærmest en tilstand, som er ”synd for mig”. Jeg begynder faktisk alvorligt at fundere over det. |
 |
Mit liv indtil nu
Egentlig har jeg haft en helt almindelig gennemsnits opvækst med mor og far, bror og søster, videregående universitetsuddannelse, kærester, byture, flere kærester. Det er bare ikke blevet til mere. HAN er aldrig trådt ind i rummet, og jeg bor stadig alene i min lejlighed, som aktiv single. Søgende single må man ikke være, så er man jo desperat – og det er ikke en velanset tilstand.
I dag bruger jeg online dating
Men søgende er jeg, for jeg leder nu efter kæreste via internet – med online dating. Før havde jeg lidt halvpanik, hvis jeg ikke havde planer for sociale aktiviteter både fredag og lørdag aften, så jeg derved missede muligheden for at møde andre singler og en potentiel ny kæreste. Nu er det okay at tage en weekenddag foran computeren for at se, om der er andre, der via online dating, søger det samme, som jeg.
Min vej til online dating
Vejen til online dating har dog været utrolig lang – jeg har klatret over egne forhindringer som selvværd, andres syn på online dating, mit eget syn på online dating, frygt for, hvad jeg kunne møde derude og ikke mindst, angsten for ikke at møde nogen overhovedet. Tænk, hvis ingen ville have mig? Familiens undren har også holdt mig tilbage. Jeg er ellers en pige med drive, som ved, hvad hun vil rent erhvervsmæssigt, og som ikke er bange for både at sige sandheden og at tage imod sandheden; men når det kommer til min status som single, så bliver jeg usikker. For de har jo ret, jeg er jo uden kæreste; altså er jeg single. Og jeg vil jo gerne have en kæreste.
Men faktisk var det også familien, som fik mig til at prøve online dating. Til en større familiesammenkomst stillede min ellers så generte fætter med den sødeste nye kæreste. Han proklamerede stolt at have mødt hende via online dating, og så gik den egentlige tankeproces i gang. Nu er der heldigvis ingen vej tilbage, jeg er officiel netdater.
Diagnose: Singlesygdom?
På et tidspunkt i min karriere som single, var jeg faktisk mere eller mindre overbevist om, at jeg var født som single – en genetisk nedarvet sygdom fra en gamle moster, som også havde levet hele livet alene. Altså en konstatering af, at nogle mennesker bare har en tilstand, som gør, at de aldrig skal bygge rede – i alle tilfælde ikke med en kæreste. Omgivelsernes reaktion på, at man, som jeg, stadig var single i min alder, spillede også ind. Hvad var der galt med mig? Var jeg skabs-lebbe? En rigtig ”satans heks”, når det kom til relationer? For optaget og egoistisk pga. et længere livsforløb som single? – eller bare mærkelig og uden for alle gængse bokse, som folk gerne skal kunne placere een i? Så jeg købte hele pakken og konkluderede, at fejlen nok lå hos mig. Begyndte faktisk at besøge en psykolog for at tale om min sygdom, hvorved jeg heldigvis hurtigt selv kunne indse, hvor forkert jeg havde fået drejet min tankegang. Men når jeg tænker tilbage, ser jeg faktisk stadig en vis logik i min drejning.
Ny kæreste på vej
Jeg har ikke fundet min nye kæreste endnu, men jeg leder og kommunikere med mange spændende mennesker via online dating. Min datingprofil bliver jævnlig opdateret, og jeg elsker at opdage nye sider af mig selv, som jeg konstant gør, når jeg skal svare på spørgsmål fra andre netdatere om min person. Han er derude, og jeg er villig til at vente og lede aktivt. Håber at du får lyst til at gøre det samme....
Relaterede artikler:
Dating Blues
Frøer og prinsesser
DatingRegler
|
Temaartikler om dating 