"DatingNyts mission er et uafhængigt site, som frit formidler erfaringer, fakta, test, tanker og funderinger omkring dating"
Redaktionen
Er du mere overfladisk som single?
Torsdag, 14 August 2008 16:36


Nyere undersøgelser viser, at mere og mere kommunikation sker via elektroniske medier. Vi sender SMS og e-mails som aldrig  før, og mange både flirter og afslutter forhold på denne måde – er vi blevet produkter af ikke-fysiske relationer, og gemmer vi os bag de lette løsninger?

Som en del af en hyper-elektronisk verden tangerer vore kommunikations muligheder hele tiden nye højder, og  vi chatter, SMS´er og mailer i én uendelighed. Den traditionelle brevskrivning er erstattet af et standardiseret print, og væk er den personlige håndskrift og de små kruseduller, som kunne gøre brevene både levende og individuelle. Tillige er duften forsvundet; duften ved brevet som kunne afspejle sindsstemninger eller fremkalde sådanne. Er vi blevet sanseberøvede?

Ligeledes har denne standardisering og upersonlige kommunikationsvej også gjort, at det er blevet enklere at gemme sig og dyrke anonymiteten, som en distanceret facade. Har vi mistet lysten til at kommunikere i live forum, eller er det helt andre faktorer, som driver? Er det bekvemmeligheden, der styrer? Eller er det bare en tendens, som er generel?!

Når vi taler online dating, ser en stor del af Danmarks singler det som en  vældig positiv ting, at kunne være halvanonym bag et selvkonstrueret profilnavn, og man kan konstatere, at dating på internet har fået et enormt opsving i løbet af de sidste 10 år. Vi online-dater mere end nogensinde, og tendensen ser ikke ud til at falme. I disse fora er kommunikation et nødvendigt middel for videre kontakt, men distancen som opretholdes gennem virtuelt samvær, er et klart faktum. Her slipper vi for at skulle konfronteres med en anden person, for så, eventuelt, at meddele, at interessen måske ikke er så stor alligevel. At kunne teste og halvgardere gennem intens space dating, er mere komfortabelt og stiller ikke samme krav. Men gør dette os overfladiske? Er det let at teste og kassere, når vi benytter os af online dating? Er det nemmere at gemme sig bag mail og SMS, når man vil afslutte en kontakt? Eller kan vi simpelthen bare ignorere hinanden uden at føle ansvar, når vi sidder bag vore computere og mobiltelefoner?

Der er mange spørgsmål og heldigvis lige så mange svar, men det er sikkert, at det er blevet lettere at være en anonym person, som lever en tilværelse gennem alternativ kommunikation. Vi tæller ikke julekort længere, vi tæller SMS og mails, og tiden for gratulationskortsælgeren er blevet lang og tung, medmindre han har sadlet om til E-cards. Dating er gået fra kærestebreve til interaktive kys og kram, og vi elsker det.  Vores post kasse er ikke længere den, der hidbringer hilsner fra nær og fjern, det klarer vi via indbakken i mailprogrammet . Om disse faktorer gør os overfladiske og mere tilbøjelige til at vælge enkle løsninger, er der nok noget om; men samtidig er der også en tendens til, at vi holder en mere åben indstilling til kommunikation i al almindelighed, og at det at opsøge kontakter, er blevet meget mere tilgængeligt.

Kommentar
Tilføj ny Søg
Pernille  - Herlig artikel   |2008-08-26 23:25:01
Jeg tror helt sikkert, at vi er mere overfladiske når vi kan gemme os bag
diverse kommunikationsmidler,

Tænk på det hvis du feks skal afslutte et
forhold med din kæreste, det er ikke sjovt at få en
vikanvelværevenner-sms

KH
Pernille, Nyborg
Trine Jensen, København N  - Sansebedøvede, i hvert fald   |2008-09-09 10:23:45
Jeg tror, at det i nogen grad hænger sammen med en form for sanse-bedøvelse.
Vi er midlertidigt optagede af tidens tand, som er den omtalte
kommunikationsform; men mon ikke vi på et tidspunkt vågner op og savner de
mere personlige effekter i vores kærlighedsliv eller blot i samværet med
hinanden. Personligt varmer det mig mere at modtage et opkald eller et
håndskrevet brev, end en sms eller en mail....
Skriv kommentar
Navn:
E-mail:
 
Titel:
UBBKode:
[b] [i] [u] [url] [quote] [code] [img] 
 
 
:angry::0:confused::cheer:B):evil::silly::dry::lol::kiss::D:pinch::(:shock:
:X:side::):P:unsure::woohoo::huh::whistle:;):s:!::?::idea::arrow:
 
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.

3.26 Copyright (C) 2008 Compojoom.com / Copyright (C) 2007 Alain Georgette / Copyright (C) 2006 Frantisek Hliva. All rights reserved."

LAST_UPDATED2