Havde en god single veninde på besøg her i weekenden. Hun har som så mange andre prøvet sig frem med online dating. Og som så mange andre, har hun følt sig luret, og har mistet lysten til at prøve igen. Trods mit posetive syn på muligheden for at prøve igen, måtte jeg faktisk give hende ret, da jeg havde lagt øre til hendes bitre erfaringer. Og fremfor alt, kan jeg faktisk genkende situationen, fra min aktive tid som dater.
Er du blevet luret af en date?
Har du nogensinde følt dig rigtig grundigt luret, at en person som du har dated? Altså af mennesker som du har mødt via netdating? – eller måske af een som du på anden måde har mødt, og i første omgang fået et posetivt indtryk af – hvorefter dette tar en vending, og du sidder tilbage med en rigitg ubehagelig følelse af at være blevet ført bag lyset.
Som netdater, kommunikerer man jo som oftest gennem en kortere eller længere periode via elektroniske kommunikationsmidler, hvorefter man aftaler et første nervepirrende møde. Hvordan reagerer man så, hvis denne person viser sig at være så langt fra den som han eller hun beskrev sig selv som? Eller bare slet ikke lever op til de forventninger og forhåndsindtryk, som du har fået bygget op? For vi har jo alle både forventninger og forhåbninger, når vi stiger ombord på ”datingtoget” og lader os køre afsted.
Er dating en dyrisk parringsleg?
Var vi som dyrene, ville vi vandre rundt hinanden – sniffe lidt, og måske blive sniffet lidt på, for så at sige ”du, jeg finder dig egentlig ikke særlig spændende” Derefter ville vi luske af, og forsætte vor søgen efter en værdig fælle. Men så enkelt sammensat er jo ikke vi Homo Sapiens, vores måde at kommunikere med og til hinanden, er så indviklet at man ofte burde skamme sig – langt størstedelen af os, tåler ikke direkte kommunikation. Der er så mange kunstgjorte faktorer at tage hensyn til, at det er utroligt at vi formår at overføre det fra generation til generation. Tænk hvor befriende det er når man møder en spade, som faktisk er en spade, og som tør at stå ved det – og hvilke ekstreme mængder af tid og penge som det kunne spare os selv for. Men nej, hellere sidde tilbage emd såret ego eller dårlig samvittighed – og store våde hundeøjne-
Er det yt med ærlig dating?
Hvorfor kan vi ikke respektere hinanden så meget, at vi kan undgå alle de pinlige situationer, og bare melde ærligt ud? Hvorfor tror vi, at en hvid løgn ”vi kan vel være venner” – er bedre end den skinbarlige sandhed? Og hvorfor er trangen til at skulle forbedre sin person og gemme sig bag en fiktiv profil, så stor, at så mange falder igennem når det kommer til den fysiske date?
Vi vil alle gerne elskes for den vi er – og ikke den vi tror vi er eller gerne vil være. Så tro på, at det du har er godt nok, og vær ærlig både overfor dig selv og overfor dem du online dater med – sandheden kan være utrolig ilde hørt, men som oftest kommer den jo frem i alle fald....
Temaartikler om dating .jpg)
Havde en god single veninde på besøg her i weekenden. Hun har som så mange andre prøvet sig frem med online dating. Og som så mange andre, har hun følt sig luret, og har mistet lysten til at prøve igen. Trods mit posetive syn på muligheden for at prøve igen, måtte jeg faktisk give hende ret, da jeg havde lagt øre til hendes bitre erfaringer. Og fremfor alt, kan jeg faktisk genkende situationen, fra min aktive tid som dater.