| Potensforlængere? |
|
I undersøgelsen havde man bl.a. fundet ud af, at et af de allerførste spørsmål, som kvinder stiller til mænd i datingsammenhæng, er, hvilken bil de har? Og så er det, at jeg ikke kan lade være med at fundere over, om det er vigtigt? Burde der ikke være et utal af andre ting, som er mere intressante af finde ud af, hvis man påtænker at date en bestemt ny mand? Er det en måde at få information om mandens økonomi? Om han er værdi som forsøger? Mit stakkels naive og godtroende køn står vist linet op for alvorlige overraskelser. Er det ikke alment kendt, at mænd hellere køber motorolie og tændrør – end mælk, havregryn og sutsko til børnene? Desuden er der vel ikke så stor økonomisk krise i Danmark- endnu- så at ikke et lille ( eller stort) billån og en rød Massarati, kan smelte ethvert pulserende mandehjerte? Så egentlig siger bilen vel mere om ego og kreditværdighed, end det gør om mandens mulighed for at forsørge en potentiel familie. Men spørgsmålet kan vel også være stillet som en skudsikker indledningsfrase? Mulige svar kan jo være; ”Jeg har ingen bil, kører med offentlige” – fornuftig fyr, som muligvis sætter miljø og økologi højere end ego og image – eller også har han fået nuppet kørekortet efter en lidt for våd tur i byen med gutterne. ”Jeg har ingen bil, men jeg cykler gerne” – endnu en potentiel fornuftig fyr, et tillægsspørgsmål kunne jo være ” om han har kørekort?” – uanset svar, skal du her være opmærksom på, at hvis du ikke selv kan bidrage med dollargrinet, så må du nok indstille dig på en fremtid med regntøj og cykelhjelm. ”Jeg har en gammel Opel Kadet” – denne mand har ingen respekt for tid, han er nemlig fuldt indstillet på at tage en chance hver morgen. Gamle biler er som ustabile partnere, de lever et eget liv, hvor man ikke kan regne med 100% mødesikkerhed. Desuden kan du være sikker på,at den dag hvor det allermest gælder, ja, der stiller Kadetten absolut ikke op... Så oftest har disse mænd også en forkærlighed for sølvtape og andre hovsaløsninger, som ikke er forbundet med for store udgifter. ”Jeg har en Mercedes Benz SL 55 SL55 AMG V-Max -07, special edition med extra udstyr og alufælg, 15 tommer” – så skal du måske overveje, om der er råd til andet end afdrag på billånet – og måske ikke tid til andet end bilpleje og ekstrajobs for at købe nye dimsedutter, som kan skinne, stråle og flashe lidt mere... og det er ikke til din ringfinger....
Jeg har haft fornøjelsen af at kende mange herlige mænd, med lige så mange forskellige indstiller til deres bil/biler – een ting er helt sikkert: der skal være plads til både interessen og behovet, men hvis det blir en identitetsbesættelse, så står jeg af.
At man i datingsituationens introfase bruger bilen, som en enkel indgangsvinkel, kan jeg forstå – og at man kan føle sig lidt ekstra på top, hvis man på første date blir hentet i en hel, ren og komfortabel bil, kan jeg også forstå – men vi kvinder må være blevet klogere, så vi ikke lader os imponere af de overfladiske ting, eller er vi?
Pas på dig selv derude,
Marlena Moya – din egen datingkonsulent
|
| Kommentar |
|
3.26 Copyright (C) 2008 Compojoom.com / Copyright (C) 2007 Alain Georgette / Copyright (C) 2006 Frantisek Hliva. All rights reserved."
| < Forrige | Næste > |
|---|


Gik og ryddede op herhjemme med radioen tændt, som sædvanlig. Og du kender sikkert til det, men pludselig siges der noget, som fanger ens opmærksomhed. I dag talte nogen om, at der var foretaget en undersøgelse af en af de store datingsider.