| Brev fra en læser |
|
| Skrevet af Administrator | |||
| Søndag, 26 April 2009 21:02 | |||
Hej MarlenaJeg synes, at det er svært at få sat en ordentlig datingprofil sammen. Vil gene fortælle om mig selv på en smart og lettilgængelig måde, men hver gang jeg er færdig lyder det mere som et HC Andersen eventyr. Findes der er nogle enkle retningslinjer som jeg kan følge? Hvad der vigtigt at fremhæve og hvad skal jeg lade være at bruge energi på, i første omgang? Håber du kan hjælpe mig, Kram fra Louise Hej Louise, Hyggeligt at du tager dig tid til at skrive til mig. Dette er faktisk en problemstilling som er meget almindelig for folk som skal præsentere sig selv på en datingside. At skrive en datingprofil er ikke som at skrive en jobansøgning, og slet ikke som at et omfattende om fyldestgørende CV. Her skal der fremhæves og præsenteres udefra et meget menneskeligt og følelsesmæssigt arrangeret plan. Jeg plejer, at lave en datingdisposition når jeg skal hjælpe netdatere med at lave en datingprofil. 1. Lav en enkel og ukompliceret præsentation – sammenlign situationen med at du står i et nyt socialt sammenhæng, og skal præsentere dig med en velkomstdrink i den ene hånd. Du behøver ikke gå i detaljer, men skal heller ikke give indtryk af at være overfladisk. Hvem er du – hvad synes du selv definerer dig som ny person overfor andre mennesker? 2. Hvad består din tilværelse i? Beskriv gerne værdier og vigtige faktorer i din tilværelse, hvem deler du tilværelsen med (børn, dyr mm) ? Hvad kan du li at gøre i din fritid? Hvad får dig til at smile og hvad kan du absolut ikke fordrage? 3. Hvad vil du gerne med din fremtid? Har du planer om fodtur til Tibet, vil du plukke appelsiner i Israel eller svømme med delfiner på Bali? Vær ikke bange for at skrive om dine fremtidsplaner , de skal jo gerne realiseres selvom du er heldig og møder en partner. Det er også vigtigt at beskrive hvilken form for forhold du gerne vil ha – skal I kunne bo sammen, bare ses i weekenderne eller være eventyr /rejsevenner. 4. Hvad vil du med din datingprofil? Hvem vil du ha og hvem vil du ikke ha? Er der ting som du ikke tolererer? Og er det vigtigt for dig at I deler alt i tilværelsen? Definer for dig selv hvad det er du gerne vil og hvorfor du dater online? Det giver et langt bedre resultat hvis du har en ide om hvad det er du leder efter – naturligvis går man på visse kompromiser, men det er altid nemmere at købe sko hvis man ved hvilket nummer man leder efter.. 5. Vær dig selv – sælg ikke noget som du ikke kan stå for. Der er massere af hustlere derude, men der er heldigvis endnu flere søde og reelle mennesker. Giv det en chance og start med egen oprigtighed . Tænk på hvilke informationer du udleverer og læs ”tryg og sikker dating” inden du går i gang. 6. Brug din sunde fornuft og nyd al den opmærksomhed du kommer til at få. Håber dette kan være til hjælp for dig – ønsker dig al lykke til, og pas på dig selv. Mange hilsner Marlena m
|




Hej Marlena