Nyhed; Beautifulpeople.com smider 5000 datingprofiler på porten
Skrevet af Stinne Lund
Onsdag, 13 Januar 2010 11:36
Man kunne foranlediges til at tro at det var en tidlig 1. april joke, men det er faktisk ikke tilfældet. Beautifulpeople.com ekskluderer 5.000 medlemmer efter at de har indtaget lidt for meget fed julemad.
Tænk hvis du modtog en mail, hvori der stod at flæskestegen og ris ala manden havde gjort deres kraftige indtog på sidebenene, og du derfor ikke længere var velkommen på din datingside, fordi du var blevet for overvægtig!
Men en talsmand fra datingsiden hævder, hårdt, men ærligt, at dette er tilfældet
”at have siden fyldt af fede mennesker ødelægger vores forretningside”
Der er vel intet som lidt fordomsfuld online dating.
Som navnet på siden indikerer, kan man kun oprette en datingprofil på Beautifulpeople.com, hvis man er tilstrækkelig tiltrækkende – og afgørelsen træffes andre medlemmer på datingsiden, som har til job at sikre sidens standard.
Er det oprigtighed eller benhård snobberi fra datingsidens medlemmer?
De er selv, som potentielle datingprofiler på Beautifulpeople.com, blevet vendt, vejet og vurderet, for så at være blevet sluppet gennem nåleøjet. Så hvis de som udvalgte, kun vil date andre datingprofiler med idealmål, så må de jo mene at det gir dem ret til at råde og regere over udbuddet.
Der efterlyses ofte oprigtighed og ærlige datingprofiler på datingsiderne, så det må man vel gi dem – de står benhårdt ved egne kropsracistiske idealer.